Agronom Martha Herold Voss

For dig som arbejder professionelt med heste - og dig som vil arbejde professionelt med dit private hestehold.

For en stærk hest

I din hverdag møder du mange folk, som kan hjælpe dig med forskellige løsninger.

Jeg giver dig en stor baggrundsviden, som hjælper dig til at stille de rigtige spørgsmål til konsulenter, dyrlæger og trænere.

Det er min mission, at give dig en stærk hest.

Jeg hjælper dig til at udforske og forstå din hests biologi og dens behov.

Derved bliver du i stand til at udtænke løsninger på de udfordringer, som hestehold byder dig, og du får bedre muligheder for at skabe en sund og stærk hest gennem rigtig fodring og gode foderrutiner.

Så du kan gøre det bedste for din hest. 

Et liv med heste

Siden jeg som 4 års lille pige fik min første ridetur, har heste været omdrejningspunkt i min tilværelse.

Vi fik lov at ride på naboernes ponyer, og da jeg blev 10, fik jeg lov at gå til ridning på Sigrid Grønbæks Rideskole i Gesten. Det var stort for mig, og jeg flyttede selvfølgelig ind på rideskolen i alle ferierne…

Hos Sigrid lærte vi også meget om hold af heste, og det triggede min videbegærlighed, så jeg en dag befandt mig på Landbohøjskolen i København på agronomstudiet, hvor jeg havde rig mulighed for at fordybe mig i hestens fodring og hold af heste.

Den forfangne pony

Kronen på værket var opgaven om forfangenhed og kolik. Opgaven som ville skrives, fordi min søsters pony, Phemse, var kronisk forfangen. Idag ville vi have diagnosticeret ham EMS (equine metabolic syndrome) og måske medicineret ham. Vi fandt ud af, at vi kunne holde ham rask ved at styre hans græsindtag, give ham roepiller i stedet for korn, når han manglede energi. Og ride ham hverdag. Phemse blev 17 år, og han har i den grad været en inspirationskilde for mit arbejde med undervisning i hestehold. 

 

  • NENUC og Erhvervsdesign by Martha Herold Voss

    “Med 25 års erfaring som underviser ved jeg, hvordan du kan lære håndværket”

    Hestefaglærer

  • NENUC og Erhvervsdesign by Martha Herold Voss

    “Hesten skal behandles og fodres som en hest!
    Så kan den udvikle sig, blive stærk og yde sit bedste”

    Staldmester

  • NENUC og Erhvervsdesign by Martha Herold Voss

    “Vi vil alle det bedste for vore heste.
    Og vi søger den viden vi har brug for!”

    Agronom

What I'm up to on Instagram…