Hold af heste på fold og græs i Løvskal

Stald og stuekursus hos Eva i Løvskal

Heste skal på græs, det er deres natur.

Men hvordan sikrer du at give hesten et godt ophold på græsfold, - uden at øge risikoen for forfangenhed og forgiftninger.

Så du selv kan sove roligt, mens din hest hygger sig på folden i sommernatten?

Du får

  • Praktisk viden om græsmarkens planter, så du forstår, hvordan de påvirker hestens foderforsyning og ophold på folden.
  • Viden om næringssammensætningen i markens stråfoder, særligt fiberkompositionen, og dens indvirkning på en sund tarm og en sund hest.
  • Inspiration til indretning af dine hestefolde og hjælp til at tilrettelægge den foldstrategi, som passer til dine heste.

Dette kursus varer en hel dag, hvor vi både skal se på græsfolde og heste, og du får viden og praktiske råd til at udvikle den strategi, som passer bedst til dine heste og dine folde.

Martha Voss er hesteagronom, så hun har ikke blot solid viden og erfaring med fodring af heste, hun er også en dygtig formidler, så du får den viden, du har brug for, til de udfordringer du står med hjemme hos dig.

Kurset rummer mellem 10 og 20 deltagere. Det sikrer desuden masser af erfaringsudveksling med andre hestefolk.

Modul 1 Græsfolden

1. Præsentation af kursus, underviser og deltagere

2. Folden i praksis

3. Græsser og græsmarksblandinger i teorien

4. Pasning af græs

5. Slæt- og afgræsningsstrategi 

Modul 2 Heste på græs

6. Græs som hestefoder – til hestens tarmkanal og stofskifte

7. Arbejde med foderplaner 

8. Arbejde med din egen foldstrategi for dine heste

Cover Løvskal