Master of Nutrition - Grundspillet

Hold af heste og rigtig fodring

Master of Nutrition (mester i fodring af heste) er et læringsspil, hvor du sammen med andre leger dig til mere viden og gode beslutninger, som hjælper dig til en bedre forståelse for fodring af din hest, så den kan have et godt hesteliv i sport og fritid i mange år.  Grundspillet fokuserer på basal viden og færdigheder i fodring og pasning af din hest. Du får indsigt i de bedste foderrutiner, og du bliver god til at vurdere om stråfoderet er i orden. Grundspillet rummer de fire første spilleplader, Hestestalden, Foderladen, Ridebanen og Hestehospitalet.

I kan spille Master of Nutrition som brætspil hjemme med familie og venner, i rideklubben, i skolen, eller hvor I har lyst. Det er en rigtig god ide, at både børn og voksne spiller sammen.

Master of Nutrition er også et turneringsspil, hvor din klub eller din gruppe kan deltage i konkurrencen om Danmarks Master of Nutrition – mester i fodring af heste. På den måde styrker vi arbejdet med at gøre sund fodring af heste til et fælles projekt i den danske hesteverden.

Er du underviser på skoler med hestelinje, kan spillet være et stærkt pædagogisk redskab i din undervisning.

Salgsbillede